Dømmer du?

Kære du som læser med her

Tænker du nogensinde over hvad du skriver til andre før du sender det og er du nogensinde kritisk overfor den viden du får i løbet af din hverdag?

Hvordan er vi havnet i et samfund hvor det er okay at dømme andre ud fra små glimt på det store internet? Hvornår er det blevet okay at droppe sin medmenneskelighed i en skraldespand og dermed bare skrive hvad der lige falder os ind til andre mennesker, uden at reflektere over hvordan vi selv ville have det med sådan en besked i vores indbakke. Hvordan er det endt med at være helt okay at vi lige glemmer at være lidt kritiske overfor den viden vi får, inden vi kaster den anklagende i hovedet på andre mennesker. Burde vi som kvinder ikke hjælpe og hylde hinanden fremfor at hive hinanden ned i et dybt sort hul? 

Når vi skriver beskeder til fremmede mennesker, burde vi tænke os om en ekstra gang. For selvom vi syntes vi kender folk ud fra de små glimt vi ser af en hel dag på instagram, kender man så enligt mennesket bag profilen. Ved vi som følger overhovedet hvilke ting denne lille profil er gået igennem og kender vi overhovedet hele historien bag de valg der bliver træffet? Burde vi som mennesker ikke have en større tillid til at der er blevet tænkt grundigt over tingene inden der er truffet en beslutning om store livsforandringer.

Er der noget galt med at holde sig til en gammel regel om, at hvis man ikke har noget pænt at sige, så skal man holde sin mund og holde det for sig selv?

Man bør dissideret skamme sig, hvis man føler man har ret til at dømme andre mennesker man ikke kender, ud fra kun den ene side af en historie. *

Der er 24 timer på et døgn, 12 timer er vi vågne, og ud fra  det for man måske 1/5 times story på Instagram, ud fra dette er det umuligt at lære en persons jeg at kende, du får kun små klip varende af ca 1 min afgangen. Du skal vide at en negativ besked sider længere tid end ti gode beskeder.

Ja det er mit eget valg at stå frem på sociale medier, det er mit valg at dele ud af mit liv, din ting jeg gør og de ting siger, det er ikke det sammen små at invitere til negative hate på SoMe. 

Jeg er ikke allemandseje bare fordi jeg som influencer har “taletid” på Instagram. Jeg er en person af følelser og jeg er person af tanker. Man ville jo aldrig dømme en damen der står foran i køen fordi du lige har set på hende i 5 min? Du ville drømme om at begynde at spørge ind til hende indre? Eller dømme hende ud fra den mælk hun køber. 

Du som spreder negativitet sidder gemt bag en skærm og føler dig sikker i dit mudderkast, en ting sociale medier mangler i dag er digital dannelse. Mangler opdragelse på hvordan man begår sig på nettet samt i den virkelig verden. 

Selv om dette forgår Iver nettet bliver jeg stadig ramt! Og det er ting jeg tager med når jeg går i seng, det er det sidste jeg tænker er hende Susanne der har sendt en dum beskeder, frem for Lis der skrev en sød? Eller frem for at nyde min dejlige kæreste og datter som ligger ved siden af mig? Nej det er Susanne der for pladsen i mit hoved.

Og bare fordi du kan, betyder det ikke nødvendigvis at du skal skrive grimme, nedladende og dømmende beskeder til andre mennesker, for det er der ingen der fortjener. Det er helt okay at man er uenig med et andet menneske og har behov for at udtrykke sin holdning, men det er også helt okay at man reflektere over hvordan man formulere denne, inden den sendes.