Nordens paris

Nordens paris kontra Solskins øen
Nu hvor jeg ligger her på sofaen med hår på benene der snart er længere end mit hår på hoved. kommer jeg til at tænke på, de to år der allerede er gået, siden jeg flyttes fra min kære fødeby nexø på Bornholm.
Det er utroligt stor spring, fra mors kødgryder, nybagte boller og rene underbukser til at vide at man ligepludselig godt kan mangle, toilet papir når man sidder på tønden Man skal hurtigt lære at stå på egne ben og jeg priser mig så lykkelig for at N har været med, for uden ham havde jeg aldrig, lært om budget eller om at man skal betale licens.
N var også grunden til at jeg kunne starte mit ?voksenliv? lidt hen i den lidt mere luksuriøse udgave, som i form af 70 kvadratmeter nyrenoveret lejlighed – yndlings mærker af, materielle ting. Men det er godt nok en omvæltning, at bo 500 km væk fra min højt elskede mor er ret så hårdt ( ja mor jeg indrømmer det) jeg har grædt i form af savn til mine forældre og mine søskende – der var så meget nyt jeg skulle tage stilling til, jeg kender Aalborg fordi min mor er født og opvokset der og min mormor bor der men jeg kender det kun i beskyttelse fra min mor, hvis man kan sige det. Det har kun været mig og N, min mormor og min søster er her men de erstatter bare ikke en kaffe-date med min mor, eller en bamsekrammer af min far og jeg ved at N har det præcis på samme måde – men vi er også enige om at vi ikke flytter fra Jylland mindre at N får en lederstilling i Kbh. Jeg er ikke interesseret i at bosætte mig på Bornholm igen da jeg er glad for bylivet og de mange muligheder et liv i en storby har, og vil gerne beholde have muligheden for at kunne komme hjem på ferie og lugte til lort alle vegne, lange ture i skoven også kunne tilbage til det larmende liv med fornyet energi og muligheden for gi noget ekstra efter en uge i den bornholmsk luft – at vælge muligheden fra om at flytte hjem igen fravælger man jo også andre ting, så som at jeg ikke kan være den storesøster jeg havde ønsket at være overfor mine søskende eller kaffe-dates med min mor to gange om ugen men jeg ved at jeg høre til her og føler med hjemme og tilpas i et større samfund end samfundet på Bornholm.

og elsker mit liv her i Aalborg sammen med N!

Savner min familie hver dag, der går ikke en dag hvor de ikke er i mine tænker! Og jeg elsker dem højere end noget andet. I og med at jeg ikke ser dem så meget gør også at jeg er mere opmærksom og bruger altid min tid på dem der betyder alt for mig!

Men selvom jeg er et kæmpe familie menneske, stod det ikke i vegne for min drøm at flytte til storbyen
Love thea    <3 <3