Det ville have kostet mit liv

Ved andet besøg af sundhedsplejersken og jeg sad som en forstenet ting i sofaen og hverken ture at sige bu eller bæ, fordi den dame havde kontakter i kommunen så jeg var pisse bange for at sige noget dumt (og dem der kender mig ved at jeg til tider siger mærkelige ting) men fordi mine patvorter kunne få Elfenbensklyften til at få mindreværdskomplekser af bare sår og revner – luftede hun i ideen om at trappe ud af amning og gå over på modermælkserstatning, jeg vidste ikke hvad jeg havde i vente, blot efter en brystbetændelse. jeg sagde til vores søde sundhedplejerske at jeg ikke ville stoppe amningen, kun hvis det omhandlede mit liv eller en læge sagde jeg skulle stoppe – selv efter anden brystbetændelse, var jeg klar på at kæmpe til det sidste. I seks uger og efter to brystbetændelser og mælkeknuder, kæmpede jeg og jeg hadet at skulle amme for det gjorde så pisse ondt. prøv at hver tredje time, at du får en nippeltwister i 40 min, sådan havde jeg det jeg vil Hellere føde 20 unger end at amme, men jeg havde brændende ønske, om at det blev bedre og at skulle amme til hun selv sagde stop – men i tirsdags vågende jeg op og følte jeg havde lagt i en kummefryser og bryster der skulle slå hul på den kinesiske mur – jeg var så syg og over brækkede det hele, efter nogle timer og jeg slet ikke kunne holde baby M og N blev nød til at ligge hende til brystet. blev jeg kørt på akutmodtagelsen og ind på stuen var en rigtigt sød sygeplejerske, som lavede nogle prøver. hun gik og ind kom to læger, to sygeplejersker og en ambulanceredder og jeg blev indlagt med sepsis som de kaldte det – blodforgiftning, som var kommet af den tredje brystbetændelse på 7 uger – i tre dage lå jeg var bogstaveligtalt dødsyg, blodforgiftning og 40,7 i feber, jeg var virkelig virkelig syg og var så bange for at jeg ville dø.Lægen da jeg blev udskrevet fortalte at jeg, skulle se alvoren i hvor syg jeg havde været og at jeg skulle til at overvejer om det var det værd at amme, jeg skulle vælge imellem “mit liv” eller at amme mit barn og utroligt nok var det et rigtigt svært valg for mig. men lægen kunne ikke garantere for at jeg blev indlagt igen og derfor råddet mig til at stoppe. kun dagen efter tog jeg beslutningen om at stoppe fordi jeg selvfølgelig gerne ville se min datter vokse op og ikke ville amme for værd en pris. Vi tog så til vores gamle læge og igen blev jeg rådet til at stoppe – der blev udskrevet nogle ammestoppiller som jeg skulle tage men stadig, var der noget i mig der ikke ville stoppe. jeg snakkede med en ny sundhedplejerske som rådet mig til at trappe stille og roligt ud og det føltes mere som en rigtigt beslutning for her kun jeg altid sætter produktionen op igen – og hvis jeg tager pillerne stopper mælkeproduktionen med det samme. Så min drøm om at amme til hun selv sagde stop, gik i stykker og jeg skal til at finde mig til rette som flaske mor. jeg prøver at trøste mig med at en god mor ikke sidder i brysterne med det er sgu svært at ligge tanken om at være en lortet mor fra sig. Det er utrolig vigtigt at stoppe i god tid inden det ender galt – jeg havde igennem 7 uger sagt at jeg snart ville stoppe og jeg gad ikke mere men at være mere død en levende var der skulle til, før jeg stoppede amningen – så nu fylder vi positivitet ind i vores nye liv, slut med babser og istedet med flaske! Så det er okay at opgive og men er ikke en dårlig mor fordi man vælger et alternativ ??