derfor er jeg ikke bange for sprække i røven.

” hold fucking kæft – prøv du at have diarre uden et lokum” 

tissede jeg virkelig i sengen der? det var min første tanke da vandet gik kl 05:24
Torsdag d 17/05 kl 04:30 gik vandet – jeg troede egentligt jeg  tissede i sofaen (den nat sov vi der) da jeg stillede mig op og da jeg kunne slet ikke holde på vandet, måtte jeg  kalde på N, da vandet blev ved med at løbe.
Han stod op for at hjælpe den tissende ko og vi var begge mega lykkelig og mega forvirriet over at det var nu, det var nu jeg skulle igennem mit liv smerte. Jeg ringede til min mor og derefter til jordmoder, vi blev enige om at se tiden an da jeg ikke havde nogle veer.
Efter nogle timer begyndte det at tage til, men ikke noget som jeg ikke kunne holde ud. Vi ringede til jordmoder og til min mor,  kl 09:00 kom der to jordmødre og da vores egen jordmoder var igang med en anden hjemmefødsel, kom der to fra sygehus nord (selv om vi havde frabedt os at der kom studerende med)
De lavede en undersøgelse og der var jeg kun 1,5 cm åben, kl 11:00 havde jeg kun åbnet mig til 2 cm. så vi besluttede i fællesskab at de gerne måtte liste af og vi skulle ringe så snart vi havde brug for dem.

Efter de smuttede  begyndte, veerne virkelig at tage til og kl 12:00 besluttede vi os for at ringe efter vores egen jordmoder igen, da jeg begyndte slet ikke at kunne være i mig selv. Jeg havde været igang med at læse bogen “ssmertefri fødsel” og her i fandt jeg i ro og nogle redskaber jeg kunne bruger under – ved hver sammetrækning fik jeg en tanke og en visualisering – hvor min hjerne tænke JAJAJA og jeg fik billedet af at jeg bare skulle nå hen til det næste træ som det var en løbe tur jeg var på.
Selve åbnings fasen syntes ikke var som slem men det vi kom til den skide pressefase og vores jordmoder ikke var kommet – var jeg godt pist!

Jeg råbte først til N, at jeg skulle fucking skide og der råbte min mor at det måtte jeg ikke – fordi jeg nu var i presse fasen og hun var bange for om jeg overhovedet var ti cm åben  – Min mor prøvede at tale mig ned og fortælle hvorfor jeg ikke måtte presse og det fløj ud ” hold fucking kæft – prøv du at have diarre uden et lokum”

Jeg prøvede i en tåge af presse veer, at kæmpe mig ud på vores toilet – men ikke engang halvvejs, fladt jeg sammen af bare smerte. De fik bakset mig ud på hvor, N stod og holdte fast i mig – jeg sagde at til ham (jeg havde ikke troet det nogen sinde ville ske, men lad det være en engangs forstilling) jeg råbte til ham at jeg fucking skulle skide og det skulle være nu, og så gav jeg bare los, ret ucharmerende at skide foran ham. Meeeen lige om lidt ville min hule down there, åbne sig så meget at titanic ville komme sejlende ud.
Vores jordmoder kom endelig og hun lavede en undersøgelse og jeg måtte presse lige så snart hun kom –

N sad i bag mig i sofaen, imens min mor kæmpede med det fucking fødekar og vandet osv. Jeg holdte godt fast i N’s arme også udbryder manden kræftedermane “Av” ØHM HOLD KÆFT MAKKER – DU SKAL FUCKING IKKE SIGE AV, NÅR JEG HAR ET HOVEDE HALV UDE AF MIN VAGNIA!
det at få og vide at du kan se skalpen af din datters hoved er noget af det mest fantastisk, Jeg nåede ikke i fødekaret for det simpelthen gik så stærkt
det tog en halv time at presse hende ud og pauserne imellem presseveerne var så skønne for der kunne jeg komme til mig selv og tale med de andre der var til stede – KL 14:31 blev baby M født i sofaen, i Aalborg Centrum, halvt liggende oven på Farmand!
Min fødsel var skøn og det har været på grund af at det var hjemme og pågrund af brug af Anjas Metoder fra “smertefri fødsel”  det giver en vis ro at tage hånd om sin egen fødsel – Jeg følte at det var der styrede min egen fødsel! jeg føler mig som verdens sejeste at have taget min første fødsel uden smertelindring <3

XXX T.C <3

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

derfor er jeg ikke bange for sprække i røven.