Har jeg opgivet amningen ?

Jeg fik et sug i maven hvergang baby M, vågnede op fra en lur – fordi jeg vidste det var tid. Det var altså nu, at hun skal indtage, mine Dolly Parton og mælkeophobede bryster. Allerede der gik jeg i panik, fordi jeg havde druknet mig selv i min skyhøje forventninger, til at det der amningen. Jeg bare troede var pisse let. Sandheden er bare at det er pisse let…. det er pisse let at fejle, det er pisse let, at gøre det forkert og pisse let at ødelægge, glæden ved  at skulle amme sin lille trutti.

Som sagt havde, jeg skyhøje forvetninger til amningen og mig selv. Dagen efter efter fødselen, sad jeg med bryster der  ville få  linse til at tænk ?hold da kæft? og blive grøn af misundelse. Men allerede dagen hun blev født, var det gået galt. Jeg fik ikke fat i sutteteknik, ammestillinger, osv. jeg lå og kiggede på vores utrolig smukke datter, (hvem fanden gider også at høre på en jordmoder vrøvle, du skal sgu studere det der er kommet ud af den hellig tunnel) . Hun suttede forkerte på mine bryster fra start af og resulterede i at min brystvort var et stort åbent sår!! Og det gjorde bare så pokker ondt, faktisk hele tiden, da de hele tiden blev berørte af mine fucking ammeindlæg – så når min sår, blev tørre sad de fast i indlægget og det bliver jo revet i hver gange jeg skulle amme og have de her indlæg af, eller hvis de skulle skiftes.

Men efter hver lur baby M hun tog havde, fik jeg utrolig ondt i maven, fordi nu var det tid – jeg græd og min mor måtte hjælpe mig. Så jeg måtte sidde med hende og prøve lidt at trykke min brystvorte frem og min mor måtte så føre brystet ind i munden og holde hendes hoved tæt på mit bryst, alt i mens jeg sad og tudbrølede og N prøvede at trøste mig – jeg syntes ikke jeg var klædt ordenligt, på til det her amme noget. Der var og er ingen der fortæller, hvor psykisk hårdt det er for dig og så efter at du lige har løbet dit livs løb (altså at føde) det slider på dig, hvis du skal kæmpe med at få amningen rigtigt igang.

Samtidig med at jeg må kæmpe for at hun fik den rette sutteteknik, måtte jeg også forbi en skøn brystbetændelse og en betændelse i livmoderhulen, plus høj feber, ikke en gang to uger efter måtte vi afsted igen for jeg nu lå med 39,8 i feber og kunne næsten ikke kunne holde, hende selv når hun skulle have mad – der havde jeg lyst til at smide alt fra mig også gå til modermælkerstatning. Fordi det er virkelig ekstra hårdt for dig at skulle sørge for du selv kommer på dubberne og sørge for dit barn. To brystbetændelser og tre forskellige penicillin Kure (havde fået to forkerte)

Men det var en syg hård kamp for mig og jeg har grædt, jeg har grædt rigtigt meget, jeg har flere gang sagt at jeg opgivet og at jeg ikke gad at amme mere – men jeg tog alle råd om plaster, salver, udpumpning, ammete og hvor der er vilje er der altså vej vi kamp tog 22 dage    (Mit højre bryst er stadig ømt – men det er det dårligt)

Nu hvor jeg skriver dette indlæg kan jeg kigge på min smukke datter, der for mad ved mit bryst og jeg føler mig som den vildeste fighter mom – vi har dog stadig ammebrikkerne men de skal nok komme af hvis jeg kan komme igennem en amningen som var dømt til undergang kan alt ske!!

Så mødre kæmpe – hvis i gerne vil amme, husk på at i er verdens sejeste! Og huske støtten fra manden er den bedste!!!
XX T.C